- Nov 7, 2025
🌿 . Når sygdom rammer venskaber – min personlige fortælling om smerte, fordømmelse og selvkærlighed
- Mie Vendersbo
- 0 comments
Når livet bliver svært, finder vi ud af, hvem vi virkelig kan regne med og i virkeligheden også hvem vi kan være noget for.
Når sygdom rammer venskaber
Sygdom afslører os – ikke kun i kroppen, men i vores relationer.
Når livet bliver svært, finder vi ud af, hvem vi virkelig kan regne med.
Og også hvem vi kan være noget for.
Det handler ikke om at forvente det værste fra mennesker.
Men svære situationer afslører, hvem vi er – de skaber os ikke, men viser ofte hvad vi indeholder af værdier.
Jeg troede, vi stadig havde et bånd, der kunne bære svære ting.
Sidste år stod jeg mellem to veninder fra min skoletid. Vi havde kendt hinanden i mange år – og selvom livet havde ført os i forskellige retninger, havde jeg troet, at vi stadig kunne være stærke sammen, at vi havde et bånd, der kunne bære svære ting.
Den ene veninde havde fået kræft igen. Det var ikke første gang – hun havde kæmpet flere gange før, men i en periode hvor vi ikke så hinanden. Hun havde vitterlig kæmpet med overvægt og med helbredt.
Jeg så at hun gjort alt, hvad hun kunne, for at ændre sine vilkår, dog begyndte hun at få knæ problemer, mange år i heste verden og alt for "god" en livsstil, satte sine spor.
trods hendes flotte vægttab og langt sundere livsstil, var en knæ operation uundgåelig og desværre vendte kræften alligevel tilbage.
Den anden veninde var i den modsatte yderlighed. Hun var meget undervægtig og tydeligt fanget i en spiseforstyrrelse. Hun kæmpede også – bare i stilhed, hun talte ikke højt om sine problemer. To kvinder. Begge i smerte. Bare med hver sin historie. Og jeg stod i midten. Som veninde – og som den, der forstår kroppen, psyken og sygdom på et dybere plan gennem mit arbejde og min store passion for kroppens magiske univers. Jeg troede, vi kunne være der for hinanden. Men det var her noget skar sig igennem.
💔 Da sorgen blev til beskyldninger - I en samtale sagde den undervægtige veninde til mig:
“Hun er selv skyld i kræften. Når man har været så overvægtig, så må man tage konsekvensen.”
Jeg blev ærligt lidt chokeret over den udtalelse og hver gang vi talte sammen skulle hun tale om den anden venindes overvægt, jeg forsøgt flere gange at affærdige det og tale om noget andet og min indre tanke var: Hvad bliver der sagt om mig, bag min ryg?
Men efter lige præcis denne udtalelse, kunne jeg ikke tie, min loyalitet til vores syge veninde men også pga af min faglige stolthed, MAN KAN IKKE PR AUTOMATIK SIGE, AT OVERVÆGTIGE MENNESKER FÅR KRÆFT OG TYNDE, SLANKE ELLER UNDERRVÆGTIGE, IKKE GØR. Det er der simpelhen ikke evidence for og det forsøgte jeg at forklare hende, men der blev ikke lyttet.
Efter samtalen jeg sad helt stille og tænkte.
For den sætning siger meget – ikke om min veninde med kræft, men om hvad smerte gør ved mennesker.
Ingen siger sådan noget, hvis de har det godt indeni, sygdom handler ikke om skyld, men om uvidenhed og med det system der er i danmark, så er der ingen i det offentlige system, som fortælle patienterne at livsstil er alt afgørende og at man bør kende sin skæbne via test som laves gennem funktionelle medicinere som mig og alle mine andre dygtige kollegaer.
Test hvor spyt, urin og afføring kan afslører hvilke sygdomme man ser ind i hvis man ikke ændre forskellige ting, vi kan se risikoen for kræft, Parkinson, spiseforstyrelser, gigt, Fibromyalgi og meget meget mere
Når sygdom afslører os – ikke kun i kroppen, men i hjertet
Der findes øjeblikke i livet, hvor noget ryster vores indre fundament.
Ikke fordi vi mister helbred, job eller relationer –
men fordi vi pludselig ser klart, hvem der egentlig står med os, når livet bliver alvorligt.
Og sidste år blev jeg vidne til noget, som lærte mig mere om mennesker, end nogen af alle mine fine uddannelser kunne have gjort.
Jeg stod midt mellem to veninder.
To kvinder, jeg engang delte grin, minder og barndom og ungdom med.
To kvinder, der begge kæmpede – bare på forskellige måder.
Men det var ikke sygdommen, der fik vores bånd til at opløses.
Det var måden vi mødte sorgen, frygten og os selv på.
🌿 To livshistorier, to kroppe – én fælles smerte
Den ene veninde havde kæmpet med kræft flere gange.
Underliv, senere bryst.
Hun havde båret sin krop, sit liv og sin frygt på en måde, de fleste aldrig vil forstå.
Hun valgte forandring.
Hun tabte sig. Hun tog ansvar. Hun forsøgte at leve på en ny måde.
Den anden veninde stod et andet sted:
Hun lever i jetsetter miljøet, hvor image er alt.
Tynd og styret af kontrol.
En spiseforstyrrelse og angst der var blevet livets faste følgeskab.
To kroppe.
To historier.
To måder at forsøge at holde sig selv i live på.
Og jeg stod i midten.
Ikke for at dømme.
Ikke for at redde.
Men for at forstå.
Det er sådan jeg lever.
Det er sådan jeg er som menneske og
Det er sådan jeg elsker mennesker.
💔
"Hun er selv skyld i sin kræft. Når man har været så overvægtig, så ved man jo godt, hvad man gør."
TÆNK OVER DEN SÆTNING -
Ville hun nogensinde sige det direkte til vores veninde ?
NÆPPE
Det her handler ikke om hende der er syg.
Det handler om dig., som har brug for at sige sådan.
For når vi angriber, bebrejder eller udskammer andre for deres smerte,
er det næsten altid, fordi vi ikke kan bære vores egen.
Den der råber højest, er ofte den der er mest bange.
Den der dømmer hårdest, er ofte den der ikke tør se sig selv.
Og her stod jeg – ikke som dommer, men som spejl.
Og det tåler ikke alle at blive mødt af.
🌙 Sandheden er:
Ingen vælger kræft.
Ingen vælger en spiseforstyrrelse.
Ingen vælger at leve i en krop, der gør ondt.
Men vi vælger, hvad vi gør med hinandens smerte.
Og de to valgte at vende sig væk.
Ikke fordi jeg gjorde noget forkert.
Men fordi jeg blev det sted, hvor sandheden stod stille.
Og sandhed er ikke altid bekvem.
Det gjorde mig ikke mindre.
Det gjorde mig stærkere.
At miste mennesker i sit liv på den måde, kan være en sorg, men jeg er udstyret med noget helt særligt såsom efterrationalisering, realisme og sund fornuft.
Først skal det jo lige gå op for en, at man ikke er inkluderet i disse menneskers liv mere og da ingen kommer ud af busken med hvad der i virkeligheden forgår, så kan man jo kun gætte.
Men faktum er, at man skal forholde sig til det. Derefter må man kigge på, hvilken andel man havde i bruddet, hvilket jo kan være svært, når man ikke kender årsagen. Ligesom med sygdom, du kan kun symptom behandle når du ikke ved hvorfor at du er blevet syg.
Så skal man se på hvad disse mennesker har bidraget med i ens liv, og nogen vil det gøre ondt at miste og andre finder man at venskabet enten var overfladisk eller mest til deres fordel.
Og til sidst må man finde sin sunde fornuft frem, slikke sine sår og trykke på pyt knappen.
For faktum er, at vi bestemmer ikke over andre mennesker og når de vælger at lave strudsen, så handler det om dem, ikke om DIG men 100% om DEM.
Og for eget vedkommende, så har jeg et erhverv som støder nogen mennesker og det er som det er.
Min mission i livet er at hjælpe syge mennesker og det gør jeg særdeles godt og jeg er super stolt over hver eneste menneske der vælger sundhed frem for sygdom.
Men lige præcis i tilfældet med de 2 veninder, så er jeg temmelig sikker på, at det mere handler om usikkerhed og angst for ikke at være god nok og hvor er det ærgerligt at der bliver skabt intriger frem for stærke bånd.
🧬 Kroppen lyver aldrig – men vores fortællinger om den gør
Sygdom er aldrig enkel.
Den er en vævning af:
biologi
barndom
hormoner
traumer
tarmmiljø
arv og nervemønstre
valg, der engang blev taget uden at vide bedre
Derfor arbejder jeg funktionelt.
Fordi vi kan se årsager i spyt, urin og afføring, i inflammationsmarkører, i stressresponsen, i energiproduktionen på celleniveau.
Forebyggelse er ikke:
“Lev sundt og håb på det bedste.”
Forebyggelse er:
Forstå. Fjern årsagen. Genskab balance.
Det gælder også kræft og med noget så simpelt som behandling med intravenøs C-vitamin 🍋💉
Der bruges verden over som understøttende behandling,
fordi det reducerer oxidativ stress og støtter cellernes helingskapacitet.
Ikke som mirakel.
Men som sund fornuft, bør det indgå i alle behandlinger af sygdomme og i særdeleshed kræft behandlinger hvor man vælger at sprøjte celledræbende stof ind i kroppen og kalde det helbredende behandling.
Det offentlige system behandler sygdom.
Jeg behandler sundheden.
🌿 Og venskabet?
Jeg mistede to veninder.
Men jeg mistede ikke mig selv.
Jeg lærte:
Jeg går ikke ind i relationer, hvor jeg skal forsvare menneskelighed eller min integritet.
Jeg står kun dér, hvor sorg må være blød, og hvor spørgsmål må være ærlige og hvor kommunikation er nøgle ordet .
Jeg vælger mennesker, der kan bære deres egen smerte uden at kaste den på andre, lad os i stedet for tale om det, lad os leve i ægtheden og ærligheden og ikke mindst styrke hinanden.
Det er en moden form for kærlighed.
Både til dem.
Men især til mig selv.
✨ Til dig, der læser med:
Når du står ved siden af nogen, der kæmper –
Vælg at være der som ven.
Vælg at lytte.
Vælg at se bag reaktionen før du reagerer.
Så vil du opleve, uanset udfaldet at det er så meget nemmere at se dig selv i spejlet
For der hvor vi møder hinanden
med åbenhed
nærvær
og ærlig medmenneskelighed
der begynder helingen.
Står du i en situation som minder om det, vi stod i sidste år, så gør det bedste du kan:
TAL OM DET!
Kærlige og sunde hilsner
Mie Vendersbo
Funktionel mediciner